Sønderstrands Kropsterapi er baseret på de kropsterapeutiske behandlingsmetoder, som er udviklet af Totum - Skolen for Kropsterapi, hvor der arbejdes med både krop og sind, med fokus på at skabe en større kropsbevidsthed og forløse fysiske og psykiske spændinger og skabe flow og velvære i kroppen.
Ved hjælp af pulserende massage, dybdegående tryk og fokus på åndedrættet kan der løsnes op for nye og gamle fysiske og følelsesmæssige spændinger, der har sat sig i kroppen.
Kroppen er mester i at gemme på uforløste følelser og traumer, som gennem kropsterapien kan forløses og bearbejdes.
Behandlingsformen benytter også viden fra den traditionelle kinesiske medicin, hvor 5-element teorien kan anvendes som diagnostisk værktøj til at lokalisere ubalancer og blokeringer i meridiansystemerne. Sådanne blokeringer eller ubalancer kan manifestere sig som smerter, muskelspændinger, fysiske skavanker, eller forskellige sygdomme, samt ubehag, uro i kroppen, angst, bekymring, overtænkning og vrede eller undertrykte følelser.
Behandlingen tilpasses altid den enkelte klients behov og problemstillinger.
Som noget nyt tilbyder Sønderstrands Kropsterapi også Walk & Talk sessioner af 1 times varighed, hvor jeg benytter mig af værktøjer fra kropsterapiens og den viden jeg har erhvervet gennem tiden og min livserfaring Dette giver mulighed for en fuldt fortrolig samtale i naturen, hvor du og det der er vigtigt for dig lige nu kommer i fokus.